Om at vente på Guds time

Søndagens gudstjeneste på Nyvej 7 bar både præg af dåben af Sara Isabella Bothmann, og forventningen op mod den forestående juleaften. Og da det var fjerde søndag i advent, blev hele adventskransen tændt.

Karsten ledte os i lovsangen, mens Torsten prædikede over at vente på Guds time. Bibelen og hele kirkens lange historie fortæller os at Gud er retfærdig og trofast, samt at Gud holder sine løfter. Det er jo en meget opmuntrende beskrivelse af hvordan livet med Gud er… men hvad så når man er i en fase af sit liv, hvor alt går skævt? Dér kan Gud nærmest virke fraværende.

Torsten konstaterede at vi i disse faser af livet, hvor vi venter og venter på at Gud indfrier sine løfter, er stærkt udfordret. Både fordi den givne aktuelle situation kan være problematisk, men også fordi hele idéen om at skulle vente i sig selv er fremmed for vores kultur.

Vi kan mere eller mindre få alt i fastfood-udgaver, og befinder os i kraft af supermarkederne, meget langt fra det traditionelle samfunds langsommelige arbejdsproces. Det er næsten lige før den eneste faste ventetid alle gennemlever her i livet, er graviditeten. Efter disse ni måneders ventetid kan det gravide par pludselig kalde sig forældre, men sandheden er nok snarere den, at deres forældreskab gradvist har vokset frem igennem denne ventetide.

Dette er kun ét eksempel på hvor god ventetiden kan være for os, hvis altså vi vælger at vente.

Optagelsen af Torstens prædiken var desværre i så dårlig kvalitet at den ikke er værd at ligge ud som podcast. I stedet kan du hente powerpointen fra Torstens prædiken her.

Guds fred
Christian Laugesen

Del på Facebook