Påskemåltidet starter med at faderen i huset tænder en syvarmet lysestage, byder velkommen og forklarer: “I det jødiske påskemåltid mindedes man befrielsen fra Egypten; friheden fra slaveri og fangenskab. Man havde dækket en ekstra kuvert til Elias, som man ventede på. Udgangsdøren stod åben til ham under måltiden. Vi venter jo også på, at Jesus kommer igen, og han er jo evig og midt iblandt os, så vores ekstrakuvert er Hans. Lad os synge bordverset: ‘Alle gode gaver’.”

Moderen i huset forklarer derefter: “Allerførst skulle børnene lede huset igennem for gærbrøds-rester. Gud havde sagt ved opbruddet fra Egypten, at der ikke måtte være nogen rester overhovedet af gærbrød i huset ved afgang. Gæren var tegn på synd; noget ondt, der breder sig ud i det gode. Og gærbrøds-processen var for svær at rumme til flugt og den kommende nomade tilværelse. Når børnene havde fejet de sidste krummer op og smidt dem helt ud udenfor i skrald, fik de en lille gave. ”

I det jødiske påskemåltid skal det yngste barn spørge faderen om forskellige ting, men for at maden ikke skal blive kold, kan man i stedet læse de følgende besvarelser op. Barnet spørger: ”Hvorfor er denne aften anderledes end andre aftener?” Faderen svarerr: ”Fordi Gud lod det jødiske folk slippe fri fra slaveri og fangenskab i Egypten”. Barnet spørger til de forskellige retter og spørger eksempelvis: ”Hvorfor er der usyret brød på bordet?” Hvortil faderen kan svare:

“Det usyrede brød er tegn på renhed og synd-frihed. Kvinderne skulle bage usyret brød til flugten fra Egypten, så kunne alle nemlig drage afsted i stor hast ikke sinket af at bage brød, der tog lang tid at lave men medbringende det usyrede brød som var nemt til madpakken.”

“De brændte knogler på bordet er fra et et-år gammelt lam, som blev ofret på dagen for flugten. Blodet fra det blev smurt på yderdørens dørstolper, så ville dødens engel nemlig gå forbi og ikke slå den ældste søn ihjel. Det var den sidste plage mod egypterne, fordi Farao ikke ville give slip på dem deres. Hver egyptisk families ældste søn døde i hver familie.”

“Vandet med salt i, er de salte tårer, som israelitterne græd under slaveriet.”

“Salaten af bitre urter (rå rødbeder, radiser, peberrod, citron-olie-dressing) er symbol på de bitre følelser og oplevelser under slaveriet.”

“Æble- og nødde-salaten er sød med honning-citron-dressing. Den symboliserer mørtelen, som jøderne som slaver byggede egypternes byggerier med.”

“De kogte hele æg er for jøderne tegn på, at tiden ruller, men Gud bevarer det jødiske folk og elsker det uanset hvad.”

Herefter kan I nyde måltidet ;o)
Guds fred

I 2005 startede jeg en Åndelig vejledergruppe, som nu er udvidet så vi er 16 voksne med 11 børn.

Vi mødes hver klyngesøndag hvor vi laver åndelig vejledning i grupper og derefter spiser frokost sammen og hver 3. onsdag aften til aftensmad og derefter fælles meditation og lovsang.

Åndelig Vejledning er normalt en én til én hjælp fra én kristen til en anden, men det kan også foregå i mindre grupper, og det er det vi gør, og vi gør det på klyngesøndagen. Det er en hjælp til at fokusere opmærksomheden på kommunikationen med Gud, samt hjælp til at svare Gud; hjælp til at vokse i intimitet med ham og hjælp til at udleve konsekvenserne af forholdet til ham. Erfaringen med Gud i Åndelig Vejledning er et udtryk for et fortsat og vedvarende forhold mellem Gud og den enkelte af os. Åndelig vejledning er aldrig en enkeltstående event.

Hver første søndag i måneden mødes vi kl 11 til te og boller. Så går børnene til børnepasning. Vi voksne starter med en kort bøn og måske en meditation, som enten jeg eller Torsten leder (vi ”tuner ind” på Gud, lader hverdagen og travlheden glide af os). Så deler vi os i 2 eller 3 grupper med højst 4 personer i hver gruppe, og går ud i hver sine rum. Hver person har en halv time; man deler først kort sin situation; De andre må ikke komme med råd. De øvrige i gruppen er medvandrere og medlyttere. Så er der 7- 8 min., hvor alle i stilhed lytter efter billeder, ord fra Gud, som skrives ned til den pågældende person (papir, blyanter, bibler, bibelordbog ligger fremme). Så er der 5 min., hvor enhver kort deler, hvad man mener, Gud sagde eller viste med ord, billeder eller indtryk. Den, der var i ”varm stol”, får notaterne fra de andre i gruppen.

Erfaringen i vores gruppe er, at det for os hver især har været både identitets- og nådegave afklarende. Og Gud har talt meget direkte omkring kald og tjeneste og arbejde.

Denne måde at lytte sammen i ånden på afklarer, tolker, stiller spørgsmål, og gennem alt dette bringer Gud trøst, genoprettelse, fornyelse, energi, han viser ressourcer og viser vej og styrker vores længsel efter at leve fuldstændig åbent og tillidsfuldt i erfaringen af Ham.
En utrolig vigtig ting i Åndelig Vejlednings DNA er måden, det forgår på; den ånd, der råder; nemlig at alt skal foregå i en opmuntrende ånd. Aldrig dom eller kritik, det bruger vi simpelthen ikke.

Det plejer at fungere utrolig godt. Kort sagt: Gud er fantastisk. Han taler meget direkte ind i vore liv, rigtig meget omkring vores proces og vækst, om hvor vi er på vej hen, hvad retning, vi kan gå, hvad vi skal tjene ham med. Vi oplever igen og igen, at Gud taler til os hver især på en utrolig måde.

Onsdags programmet er Lovsang og Meditation og foregår altså hver 3. onsdag fra ca 17.30 til 20.30 på Nyvej 7. Først spiser vi sammen med børnene. Så går vi voksne for os selv, og børnene bliver passet, mens vi har lovsang og meditation.

Programmet onsdag aften med bøn og meditation ser sådan ud:

• Fælles aftensmad
• Sang/Salme
• Indledende bøn
• Påkaldelse (alle siger i kor): “Jesus, Retfærdighedens Konge, Guds Søn og menneskesøn! Send os dit lys og din sandhed. Jesus, Verdens Lys, Guds Søn og menneskesøn! Vi ønsker at sidde ved dine fødder og modtage dit ord i hjerte og tanke. Jesus, Retfærdighedens Konge, Guds Søn og menneskesøn! Send os dit lys og din sandhed.”
• Lovsang
• Afspænding + guidet meditation – som indledning til:
• Stilhed og lyttende bøn
• Musikstykke afslutter stilheden
• Mulighed for kort at dele billeder og ord
• Fadervor
• Sang: Må din vej gå dig i møde

Hvis du vil vide mere eller tage del i gruppen, så kontakt venligst Helene Holm på tlf. 60157879.

Guds fred

Der er grundlæggende 3 ting man lytter til Gud efter i konceptet.

1. Møder med Gud,
2. Gaver fra Gud og
3. Hans retningsvisning til os, både m.h.t. job, kald og stand, men også vejvisning i vores personlige proces og rejse. (Dette kan jo nogle gange lappe over).

En fjerde og utrolig vigtig ting i Åndelig Vejlednings DNA er måden, det forgår på; den ånd, der råder; nemlig at alt skal foregå i en opmuntrende ånd. Aldrig dom eller kritik, det bruger vi simpelthen ikke. Den slags kan af og til være nødvendigt, men vi overlader dette aspekt til hver vore egne personlige samvittigheder og har tiltro til at hver af os er modne og vise, når det drejer sig om selvransagelse.

Formaning er nødvendigt i sjældne tilfælde, men dette overlader vi trygt til præsterne og deres lederteams. Får man et ord til nogen i den retning, skal man bare gemme det i sit hjerte og bede mere i sit stille sind for personen i forhold til dette. Fortsætter det med at trænge sig på, så henvend jer til Torsten og mig, så vil vi bede mere og handle, hvis vi bliver overbeviste om nødvendigheden af det.

De tre aspekter, vi lytter efter, ligner meget noget som af andre kirkefolk kaldes for lære-firkanten. Dette beskriver en proces, hvorigennem mennesker oplæres til at blive disciple. Altså efterfølgere af Jesus. Så i grunden er det det, vi gør i Åndelig Vejledning: Vi uddannes og oplæres til at leve som Jesus, som efterfølgere af ham.

Jesus udøvede Åndelig Vejledning konstant

Han mødte altid mennesker, og han mødte dem altid med mindst to af følgende aspekter på en gang;

Når han mødte et menneske, mødte mennesket Gud selv,
oftest helbredte han eller tilgav; to af de største gaver overhovedet.
Meget ofte mødte han et menneske, hvor han adresserede et ømt punkt hos det menneske, noget som burde justeres eller mønsterbrydes, og han opmuntrede til den proces.

Disciplene, kirkefædrene, munkene og nonnerne og masser af kristne gennem tiderne har praktiseret Åndelig Vejledning. Oftest én til én vil jeg tro. Jeg kender ikke historien for, hvornår Åndelig Vejledning i gruppe er opstået. Måske i klostrene i tidligere tider, måske i kølvandet af terapi og terapi-grupper i vort århundrede.

Jeg er blev inspireret til at starte en Åndelig Vejledergruppe af selv at være i en sådan gruppe samt af at læse om disse grupper i amerikaneren Jeanette Bakkes bog ”Holy Invitations; Exploring Spiritual Direction”, mens jeg læste på en Åndelig Vejlederuddannelse. Hun beskriver forskellige måder, kirker praktiserer det at have mange Åndelig Vejleder grupper på. Der er forskellige modeller.

At mødes i gruppe og som et fællesskab er under alle omstændigheder en velsignet ting.
Det er sådan, at der i Åndelig Vejledergruppe-konceptets genetiske kode simpelthen er indlagt det med at dele ud af denne værdifulde måde at være sammen med Gud og hinanden på. Nemlig: at lytte efter de tre aspekter fra Gud og dele det, man modtager, i en positiv ånd.

Det meget værdifulde, som man selv erfarer i en Åndelig Vejledergruppe må gives videre, så flere endnu opdager det og kan begynde at leve i det og ud fra det. Det beriger ens eget liv, og jo flere der gør dette, jo bedre en verden får vi, tror jeg på.

I vores kirkes grupper har vi en meget høj prioritet; Nemlig at det dyrebare, vi oplever i vores aktuelle gruppe, ikke skal mistes i den proces. Vækst og formering her må ikke ske på bekostning af det værdifulde, vi har; åbenheden, tilliden, fællesskabet mm. Der er flere vigtige argumenter, og jeg vil nævne et meget vigtigt, at vi alle har så meget, vi hver især giver i vores hverdag, hverdagen med behovene og udfordringerne der er så store, at det er utrolig vigtigt at holde fast ved og for enhver pris bevare dette, ”at her modtager vi, her er vi fri og kan åbne os helt og give slip og bare give os Gud og hinanden i vold. Dette går vi ikke på kompromis med på nogen måde.

Når vi mødes ser forløbet ca. sådan her ud (ret struktureret):

Vi mødes og børnene går ovenpå / ved siden af til frugt og video / hygge og leg med hinanden;

Vi samles i stuen til en kort bøn og måske en meditation, som enten jeg eller Torsten leder (vi ”tuner ind” på Gud, lader hverdagen / travlheden glide af os). Så deler vi os i 2 eller 3 grupper opdelt også i kvinder og mænd med højst 4 personer i hver gruppe.

Nu tager facilitatoren tid: 8-10 min til den første, der i denne korte tid deler sin situation; det man vil have lyttet ind omkring; De andre må ikke komme med råd. Man prøver at lytte aktivt: dvs gentage hvad personen sagde og evt. formulere følelserne bag det udtrykte. Men dette er der dårlig nok tid til. De øvrige i gruppen er medvandrere og medlyttere. Så er der 7- 8 min., hvor alle i stilhed lytter efter billeder, ord fra Gud, som skrives ned til den pågældende person (papir, blyanter, bibler, bibelordbog ligger fremme). Så er der 5 min., hvor enhver kort deler, hvad man mener, Gud sagde eller viste med ord, billeder eller indtryk. Det er kun tilladt at give opbyggende og positive ord. Den, der var i ”varm stol”, får notaterne fra de andre i gruppen. Så er det den næstes tur på samme måde. Til slut mødes vi i plenum igen. Her beder vi Fadervor sammen, og så er det tid til vores sammenskuds frokost, hvis man har meldt sig til den.

Det plejer at fungere utrolig godt. Kort sagt: God is amazing. Han taler meget direkte ind i vore liv, rigtig meget omkring vores proces og vækst, om hvor vi er på vej hen, hvad retning, vi kan gå, han velsigner os og opmuntrer os, udvider os og trøster og glæder os. Jeg tror bestemt, jeg tør sige, at vi alle for så vidt plejer at gå meget rørte, berørte og forundrede hjem.