Alle indlæg tagget med: "spirit"

Kom til klynge med åndelig vejledning 6.dec

En rejse mod åndelig modenhed i en stadig udadgående bevægelse ud fra vores centrum i Kristus.

I 2005 startede jeg en Åndelig vejledergruppe, som nu er udvidet så vi er 16 voksne med 11 børn.

Vi mødes hver klyngesøndag hvor vi laver åndelig vejledning i grupper og derefter spiser frokost sammen og hver 3. onsdag aften til aftensmad og derefter fælles meditation og lovsang.

Åndelig vejleder klynge

Jeg vil her beskrive, hvad Åndelig Vejledning er. Det engelske ”Spiritual Formation” er næsten mere præcist og beskrivende, da dette også direkte beskriver den del af Åndelig Vejledning, som er, at vi formes som mennesker mere og mere i Gudsbilledligheden. Men det er svært at oversætte direkte. Derfor ”Åndelig Vejledning.”

Der er grundlæggende 3 ting man lytter til Gud efter i konceptet.

  1. Møder med Gud,
  2. Gaver fra Gud og
  3. Hans retningsvisning til os, både m.h.t. job, kald og stand, men også vejvisning i vores personlige proces og rejse. (Dette kan jo nogle gange lappe over).

En fjerde og utrolig vigtig ting i Åndelig Vejlednings DNA er måden, det forgår på; den ånd, der råder; nemlig at alt skal foregå i en opmuntrende ånd. Aldrig dom eller kritik, det bruger vi simpelthen ikke. Den slags kan af og til være nødvendigt, men vi overlader dette aspekt til hver vore egne personlige samvittigheder og har tiltro til at hver af os er modne og vise, når det drejer sig om selvransagelse.