Jeg vil her beskrive, hvad Åndelig Vejledning er. Det engelske ”Spiritual Formation” er næsten mere præcist og beskrivende, da dette også direkte beskriver den del af Åndelig Vejledning, som er, at vi formes som mennesker mere og mere i Gudsbilledligheden. Men det er svært at oversætte direkte. Derfor ”Åndelig Vejledning.”
Der er grundlæggende 3 ting man lytter til Gud efter i konceptet.
En fjerde og utrolig vigtig ting i Åndelig Vejlednings DNA er måden, det forgår på; den ånd, der råder; nemlig at alt skal foregå i en opmuntrende ånd. Aldrig dom eller kritik, det bruger vi simpelthen ikke. Den slags kan af og til være nødvendigt, men vi overlader dette aspekt til hver vore egne personlige samvittigheder og har tiltro til at hver af os er modne og vise, når det drejer sig om selvransagelse.
Formaning er nødvendigt i sjældne tilfælde, men dette overlader vi trygt til præsterne og deres lederteams. Får man et ord til nogen i den retning, skal man bare gemme det i sit hjerte og bede mere i sit stille sind for personen i forhold til dette. Fortsætter det med at trænge sig på, så henvend jer til Torsten og mig, så vil vi bede mere og handle, hvis vi bliver overbeviste om nødvendigheden af det.
De tre aspekter, vi lytter efter, ligner meget noget som af andre kirkefolk kaldes for lære-firkanten. Dette beskriver en proces, hvorigennem mennesker oplæres til at blive disciple. Altså efterfølgere af Jesus. Så i grunden er det det, vi gør i Åndelig Vejledning: Vi uddannes og oplæres til at leve som Jesus, som efterfølgere af ham.
Jesus udøvede Åndelig Vejledning konstant
Han mødte altid mennesker, og han mødte dem altid med mindst to af følgende aspekter på en gang;
Når han mødte et menneske, mødte mennesket Gud selv,
oftest helbredte han eller tilgav; to af de største gaver overhovedet.
Meget ofte mødte han et menneske, hvor han adresserede et ømt punkt hos det menneske, noget som burde justeres eller mønsterbrydes, og han opmuntrede til den proces.
Disciplene, kirkefædrene, munkene og nonnerne og masser af kristne gennem tiderne har praktiseret Åndelig Vejledning. Oftest én til én vil jeg tro. Jeg kender ikke historien for, hvornår Åndelig Vejledning i gruppe er opstået. Måske i klostrene i tidligere tider, måske i kølvandet af terapi og terapi-grupper i vort århundrede.
Jeg er blev inspireret til at starte en Åndelig Vejledergruppe af selv at være i en sådan gruppe samt af at læse om disse grupper i amerikaneren Jeanette Bakkes bog ”Holy Invitations; Exploring Spiritual Direction”, mens jeg læste på en Åndelig Vejlederuddannelse. Hun beskriver forskellige måder, kirker praktiserer det at have mange Åndelig Vejleder grupper på. Der er forskellige modeller.
At mødes i gruppe og som et fællesskab er under alle omstændigheder en velsignet ting.
Det er sådan, at der i Åndelig Vejledergruppe-konceptets genetiske kode simpelthen er indlagt det med at dele ud af denne værdifulde måde at være sammen med Gud og hinanden på. Nemlig: at lytte efter de tre aspekter fra Gud og dele det, man modtager, i en positiv ånd.
Det meget værdifulde, som man selv erfarer i en Åndelig Vejledergruppe må gives videre, så flere endnu opdager det og kan begynde at leve i det og ud fra det. Det beriger ens eget liv, og jo flere der gør dette, jo bedre en verden får vi, tror jeg på.
I vores kirkes grupper har vi en meget høj prioritet; Nemlig at det dyrebare, vi oplever i vores aktuelle gruppe, ikke skal mistes i den proces. Vækst og formering her må ikke ske på bekostning af det værdifulde, vi har; åbenheden, tilliden, fællesskabet mm. Der er flere vigtige argumenter, og jeg vil nævne et meget vigtigt, at vi alle har så meget, vi hver især giver i vores hverdag, hverdagen med behovene og udfordringerne der er så store, at det er utrolig vigtigt at holde fast ved og for enhver pris bevare dette, ”at her modtager vi, her er vi fri og kan åbne os helt og give slip og bare give os Gud og hinanden i vold. Dette går vi ikke på kompromis med på nogen måde.
Når vi mødes ser forløbet ca. sådan her ud (ret struktureret):
Vi mødes og børnene går ovenpå / ved siden af til frugt og video / hygge og leg med hinanden;
Vi samles i stuen til en kort bøn og måske en meditation, som enten jeg eller Torsten leder (vi ”tuner ind” på Gud, lader hverdagen / travlheden glide af os). Så deler vi os i 2 eller 3 grupper opdelt også i kvinder og mænd med højst 4 personer i hver gruppe.
Nu tager facilitatoren tid: 8-10 min til den første, der i denne korte tid deler sin situation; det man vil have lyttet ind omkring; De andre må ikke komme med råd. Man prøver at lytte aktivt: dvs gentage hvad personen sagde og evt. formulere følelserne bag det udtrykte. Men dette er der dårlig nok tid til. De øvrige i gruppen er medvandrere og medlyttere. Så er der 7- 8 min., hvor alle i stilhed lytter efter billeder, ord fra Gud, som skrives ned til den pågældende person (papir, blyanter, bibler, bibelordbog ligger fremme). Så er der 5 min., hvor enhver kort deler, hvad man mener, Gud sagde eller viste med ord, billeder eller indtryk. Det er kun tilladt at give opbyggende og positive ord. Den, der var i ”varm stol”, får notaterne fra de andre i gruppen. Så er det den næstes tur på samme måde. Til slut mødes vi i plenum igen. Her beder vi Fadervor sammen, og så er det tid til vores sammenskuds frokost, hvis man har meldt sig til den.
Det plejer at fungere utrolig godt. Kort sagt: God is amazing. Han taler meget direkte ind i vore liv, rigtig meget omkring vores proces og vækst, om hvor vi er på vej hen, hvad retning, vi kan gå, han velsigner os og opmuntrer os, udvider os og trøster og glæder os. Jeg tror bestemt, jeg tør sige, at vi alle for så vidt plejer at gå meget rørte, berørte og forundrede hjem.