Økonomi

Københavns Frimenighed er en kirke med samme bekendelse som Folkekirken. Det betyder at vi tror på det samme som Folkekirken, men har valgt at organisere os selv, såvel praktisk som økonomisk. Derfor hviler vores økonomi heller ikke hos Kirkeministeriet (også kendt som kirkeskat), men består på baggrund af frivillige bidrag fra menigheden og venner.

Som forening modtager vi også støtte fra Kulturministeriet (også kendt som Tips- & Lottomidler), samt enkeltstående bidrag fra virksomheder, kommuner og fonde. Det er alt sammen en god hjælp fra tid til anden, men det er nu engang menighedens egne bidrag der former vores økonomiske fundament. Derfor er vi i sagens natur dybt taknemmelige for enhver gave!

Vi tror på at det at give af vore ressourcer, vor tid og vore penge er noget meget grundlæggende i Guds rige. Jo mere vi giver ud, desto mere liv vil vi sprede omkring os. Det er Guds princip, en livslov i alt, hvad han har skabt: “Giv, så skal der gives jer.”
Du kan læse mere om dette her.

Støt kirken én gang eller fast hver måned

Du kan støtte kirken økonomisk på følgende tre måder, og så er der lige én mulighed mere hvis du er under 25 år:

Forpligtelseserklæring – §12, stk. 3

Fast månedligt bidrag af et givent beløb igennem 10 år. Denne form for gave anses som en løbende ydelse, og kan også trækkes fra i SKAT, dog i et endnu større omfang.
- Du kan læse om de gældende regler her på www.skat.dk.
- Klik her for at se forpligtigelseserklæringen.

Bidragsaftale – § 8A

Fast månedligt bidrag af et givent beløb, med én måneds opsigelse. Denne gave kan trækkes fra i SKAT, blot du oplyser dit cpr-nr. til Københavns Frimenighed.

Fra 1. januar 2012 er der skattefradrag for hele beløbet op til 14.500 kr. Dvs. at der ikke længere fratrækkes et grundbeløb på 500 kr. Ligeledes tæller gavebeløb under 500 kr. også med iflg. den nye ordning.

- Du kan læse om de gældende regler her på www.skat.dk.
- Klik her for at se bidragsaftalen.

Donation

En donation til menigheden foregår via menighedens konto:
Reg.nr. 3336
Kontonr. 0016475912
- gerne vedhæftet beskeden: “GAVE”.

Foreningsstøtte via KFBU

Overvejer du at starte et fast bidrag til Københavns Frimenighed, og er du 24 år eller under, kan du med fordel blive medlem af Københavns Frimenigheds Børne- & Ungdomsforening (KFBU). Det koster et årskontigent på 300 kr. (altså 25 kr. pr. måned).
- Du kan læse mere om KFBU her.
- Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte: anton@kbhfri.dk

© 2011 Københavns Frimenighed - Website by Greenbrook