Det at give af vore ressourcer, vor tid og vore penge er noget meget grundlæggende i Guds rige.
Jo mere vi giver ud, desto mere liv vil vi sprede omkring os. Det er ligesom med landmanden: Vi sår sæden ud i tillid til, at Gud vil lade kornet vokse og mangfoldiggøres, sådan at det både velsigner andre og giver os mad oven i købet. Det er Guds princip, en livslov i alt, hvad han har skabt: Giv, så skal der gives jer.
I stedet for at holde fast på det, vi har for at sikre os, at vi har noget at leve af, så sår vi det ud. Sådan bryder vi bekymringens åg. Og sådan forløser vi Guds velsignelse ind i verden. Vi skaber en åben livscirkel med gavmildhed og overflod i stedet for en lukket cirkel med et liv, der lukker sig om sig selv i bekymring og følelsen af aldrig at have nok.
Der er to klare måder, som vi opmuntres til at give på i Bibelen som en hjælp til at leve et liv i tillid til Gud: Tiende og offer.
Tiende er penge givet til kirken og Guds riges arbejde, en 10endedel af vores indtægt. Det er vores basisgave, som gives af de første 10%. Og at det er de første 10% er der en klar pointe i: Det, vi udfordres til, er ikke først at betale vores regninger, så købe det, som vi synes kunne være dejligt at have, så lægge noget til side – og så se, hvor meget der bliver tilbage til Guds rige. Gud udfordrer os til at vende det om, så vi giver de første penge, vi får. Så bliver tiende nemlig virkelig en hjælp til at vokse i tillid – og så vil vi erfare i praksis, at Jesu ord holder: ”Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.”
Når basisgaven, tiende, er på plads, så kommer den anden mulighed for at vokse i tillid og gavmildhed: offeret, den spontane gave. Og det er her eventyret virkelig begynder, og der kan gå sport i at udfordre vores egen gavmildhed! Der, hvor vi leder efter muligheder til spontant at velsigne mennesker omkring os, måske fordi vi har oplevet en særlig velsignelse selv, eller fordi vi møder særlige behov, som rører vores hjerte. Måske vi hører om en katastrofe i verden, hvor folk har akut brug for nødhjælp. Eller måske synes vi, at en af vore venner eller naboer har brug for afstresning, så vi forærer hende en ferie sydpå osv. osv.
Kun vores fantasi – og vores gavmildhed – sætter grænsen for de spontane gaver.
I det alt sammen kaldes vi til at ligne Gud, som giver ødselt ud over alle grænser. Vi kan se hans overstrømmende gavmildhed og rigdom afbilledet i naturens mangfoldighed af liv og farver og arter. Hver gang vi planter et træ eller lægger et frø i jorden, så mangfoldiggør det sig selv og spreder liv omkring sig. Guds gavmildhed udfordrer os til også at lade den rigdom, han giver os, mangfoldiggøres omkring os. Han kalder os til ikke bare at give af vores overflod – men at give, så vi mærker det, så vores livsstil bliver formet af det. Vi kan ikke give os fattige, vi kan ikke overhale Gud indenom, for han vil lade sin velsignelse regne over os, når vi giver. Vi skal så Guds rigdom ind i verden og ind i menneskers liv, så velsignelsen spreder sig som en steppebrand, så mammons magt bliver brudt, og Guds riges frugter vokser frem.
Nøgleordet er tillid, den tillid til Gud, som Jesus lærer os:
“Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.”
The Gospel Fellowship er en GOSPELKIRKE med masser af sang og musik til vore gudstjenester. ALLE er velkomne til at være med!
