Liturgi til jødiske påskemåltid

af | 25. marts 2010 | Skriv en kommentar | Nyheder | Stikord:

Hvis du ønsker at fejrer et jødisk påskemåltid, som en påmindelse om Gudsfolkets vandring, kan du følge denne light-udgave.

Påskemåltidet starter med at faderen i huset tænder en syvarmet lysestage, byder velkommen og forklarer: “I det jødiske påskemåltid mindedes man befrielsen fra Egypten; friheden fra slaveri og fangenskab. Man havde dækket en ekstra kuvert til Elias, som man ventede på. Udgangsdøren stod åben til ham under måltiden. Vi venter jo også på, at Jesus kommer igen, og han er jo evig og midt iblandt os, så vores ekstrakuvert er Hans. Lad os synge bordverset: ‘Alle gode gaver’.”

Moderen i huset forklarer derefter: “Allerførst skulle børnene lede huset igennem for gærbrøds-rester. Gud havde sagt ved opbruddet fra Egypten, at der ikke måtte være nogen rester overhovedet af gærbrød i huset ved afgang. Gæren var tegn på synd; noget ondt, der breder sig ud i det gode. Og gærbrøds-processen var for svær at rumme til flugt og den kommende nomade tilværelse. Når børnene havde fejet de sidste krummer op og smidt dem helt ud udenfor i skrald, fik de en lille gave. ”

I det jødiske påskemåltid skal det yngste barn spørge faderen om forskellige ting, men for at maden ikke skal blive kold, kan man i stedet læse de følgende besvarelser op. Barnet spørger: ”Hvorfor er denne aften anderledes end andre aftener?” Faderen svarerr: ”Fordi Gud lod det jødiske folk slippe fri fra slaveri og fangenskab i Egypten”. Barnet spørger til de forskellige retter og spørger eksempelvis: ”Hvorfor er der usyret brød på bordet?” Hvortil faderen kan svare:

Det usyrede brød er tegn på renhed og synd-frihed. Kvinderne skulle bage usyret brød til flugten fra Egypten, så kunne alle nemlig drage afsted i stor hast ikke sinket af at bage brød, der tog lang tid at lave men medbringende det usyrede brød som var nemt til madpakken.”

De brændte knogler på bordet er fra et et-år gammelt lam, som blev ofret på dagen for flugten. Blodet fra det blev smurt på yderdørens dørstolper, så ville dødens engel nemlig gå forbi og ikke slå den ældste søn ihjel. Det var den sidste plage mod egypterne, fordi Farao ikke ville give slip på dem deres. Hver egyptisk families ældste søn døde i hver familie.”

Vandet med salt i, er de salte tårer, som israelitterne græd under slaveriet.”

Salaten af bitre urter (rå rødbeder, radiser, peberrod, citron-olie-dressing) er symbol på de bitre følelser og oplevelser under slaveriet.”

Æble- og nødde-salaten er sød med honning-citron-dressing. Den symboliserer mørtelen, som jøderne som slaver byggede egypternes byggerier med.”

De kogte hele æg er for jøderne tegn på, at tiden ruller, men Gud bevarer det jødiske folk og elsker det uanset hvad.”

Herefter kan I nyde måltidet ;o)
Guds fred

© 2011 Københavns Frimenighed - Website by Greenbrook