Kursus i selv- og teamledelse

feature photo

Vi tilbyder nu igen et kursus i selv- og teamledelse ved Peter Dyhr (frimenighedspræst, og konsulent for European Church Planting Network, samt Naturlig Kirkevækst Danmark).

Uanset din baggrund er du velkommen til et intensivt træningsforløb over flere mandage her i foråret, som vil give dig gode redskaber til at lede dig selv, lede team og lede missionale fællesskaber.

Det kan eksempelvis være du allerede er leder og trænger til nogle flere input til de udfordringer du står i. Det kan være du slet ikke tænker på dig selv som leder. Det kan også være du har en drøm eller en ide, som du gerne vil føre ud i livet, men mangler nogle redskaber til at komme igang.
Det kan også være du befinder dig i en helt fjerde kategori… men uanset hvad er du velkommen, for vi er alle sammen amatører på det niveau vi nu engang befinder os på!

Moduler i forløbet

Peter DyhrVi vil igennem fem aftner komme omkring:

  • Selvledelse
  • Teamledelse og opstart af nye teams
  • Lederens identitet, livsstil og værdier
  • Konkrete værktøjer til at lede sig selv og andre
  • Ledelse af fællesskaber i mission
  • Samtaler og coaching

Praktiske oplysninger

Forløbet her i foråret kommer til at foregå på mandagene den 26. april, 03. maj, 10. maj, 17. maj og 31. maj i tidsrummet 19:00 – 21:00. (BEMÆRK at 24. maj er sprunget over!)

Forløbet er gratis for personer der er en del af Københavns Frimenighed, Valgmenighed i Allerød og The Gospel Fellowship, men koster 250 kr. for øvrige personer.

Har du nogen spørgsmål er du velkommen til at skrive til peter.dyhr@kbhfri.dk

Tilmelding til ledertræningen

Tilmeldingsfristen er 19. april

Dit navn:

Din e-mail:

Dit tlf. nummer:

Markér din deltagelse:

Deltagelsesgebyret afregnes, så vidt muligt, den først ledertræningsaften ved hjælp af vores VisaDankort-automat.


  • Modtag Opslagstavlen