Nedenstående tekst er fra Dansk Oases hjemmeside
Bliv inspireret og opmuntret af at læse om alt det gode arbejde, der bliver gjort rundt omkring i Oaselandet.
DanskOase har tradition for at udgive et årsskrift med årsberetninger fra alle medlemmer, observatører og partnerskaber i DanskOase. Årsskriftet for 2011 er udkommet, og du kan bruge årsskriftet til at blive orienteret om og inspireret af, hvad der foregår af spændende arbejde rundt i DanskOases menigheder og andre organisationer med tilknytning til DanskOase.
DanskOase er et netværk af menigheder og lokalt arbejde. Årsskriftet er et billede af netværkets virke – summen af DanskOase. De mange rapporter afspejler også bevægelsens bredde og forskellighed. Der er små og store menigheder placeret både i de store studiebyer og i de små landsogne. Form, udtryk og fokus varierer fra menighed til menighed, men det, der kendetegner DanskOases menigheder, er et fortsat fokus på gennem levende og engagerede menigheder at forkynde et levende og relevant budskab og derigennem kalde mennesker til et liv i Guds nærhed og en levende tro.
Alle medlemsmenigheder, observatører og partnerskaber i DanskOase får tilsendt et eksemplar af årsskriftet. Du kan læse årsskriftet online ved at følge linket nedenfor. Du kan også bestille et gratis eksemplar ved at skrive til info@danskoase.dk.
Læs årsskriftet online her:http://danskoase.dk/index.php?id=1869