Vil du gerne opleve Guds kærlighed og blive formet af den? Tag med på dette kursus i kristen spiritualitet, som handler om livet med Gud. Når vi gerne vil have en levende og sund spiritualitet, er balance et nøgleord. Ligesom vores fysiske helbred har brug for varieret kost og motion, sådan har vi også brug for en god balance i vores åndelige liv. Balance mellem tro og praksis, mellem individuel og fælles spiritualitet, og mellem de forskellige sider af det åndelige liv, som vi finder i Jesu liv og i den kristne tradition. Vi vil sammen udforske og uddybe vores relation til Gud og hjælpe hinanden til at vokse i kærlighed og åndelig modenhed. Kurset strækker sig over 6 onsdags aftener og veksler mellem undervisning, bøn, samtale og praksis, og der vil hver gang indgå en lille afspænding og guidet meditation.
Kurset holdes af frimenighedspræst Torsten Borbye Nielsen, Helene Holm Nielsen og Anton Kongshøj-Munch.
Datoer, tid og sted
Kurset finder sted kl. 19-21:30 i Helligkors kirkes lokaler, Kapelvej 38, 2200 Kbh.N.
Datoerne i foråret 2013 er følgende onsdage: 3. april, 10. april, 1. maj, 8. maj, 15. maj og 22. maj.
Pris
Gratis for medlemmer af Københavns Frimenighed eller The Gospel Fellowship, for øvrige deltagere er prisen 600 kroner, studerende, arbejdsløse og pensionister dog 300 kroner. Hvis du har problemer med betalingen, så kontakt evt. Torsten på 25 396 398.
Beløbet bedes betalt inden kursusstart til kirkens konto:
Reg. nr: 3336
Konto. nr: 0016475912
Mærk overførslen: “navn + Spiritualitetskursus”



