For nu en uge siden var Stefan, Annette og jeg på retræte – et koncept der handler om stilhed – hvilket var meget udfordrende, men også fantastisk godt!
Det eneste er bare, at når man først har fundet sig til rette i stilheden, er det mærkeligt at vende tilbage til hverdagens larm og lyde. Jeg fandt i går ud af, at mit køleskab giver en lyd når den køler… Ja, der kan man se.
Min udfordring er nu at blive i den atmosfære hvor min opmærksomhed er på Gud, og koble ud af alle mine opgaver og små tjanser hist og her. Den simpleste løsning jeg har fundet er at gå en tur – alene, uden musik i ørene og ude i Guds herlige natur.
Prøv det! Jeg oplever at det samler tankerne, afstresser og at det- så at sige – er min særlige tid til Gud.
Kh. Christian Laugesen