På menighedslejren holdt jeg (Peter Dyhr) denne prædiken, som er til alle i kirken. Den blev til for nogle uger siden, da jeg sad ved mit spisebord og havde min morgenandagt. Læs den og se hvad Gud siger til dig!
Der er nogle billeder med i prædiken, som kan give alle de mere visuelle folk i kirken lidt at se på!
Et helligt tempel
“Så er I da ikke længere fremmede og udlændinge. I er de helliges medborgere og hører til Guds husstand. I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten. I ham holdes hele bygningen sammen og vokser til et helligt tempel i Herren. I ham bliver også I sammen med os bygget op til en bolig for Gud i Ånden.” (Ef 2,19-22)
Et billede fra Gud
Under den nævnte morgenandagt kom der et billede til mig af et tempel. Jeg var på dette tidspunkt i gang med at læse Efeserbrevet, hvor dagens tekst er fra.
Templet lignede en af disse gamle templer, som vi ser på billeder og på vores ferier til Grækenland eller andre steder, vi nu rejser hen.
Templet stod på et stort fundament, som var større end selve templet. Templet var formet af nogle store søjler, som bar en del af taget. Der var nogle søjler, som var under konstruktion og på vej til at være færdigbyggede, så de snart var klar til at kunne bære en udvidelse af taget på templet. Der var også nogle søjler som var brudt og som ikke kunne støtte en udvidelse af tagkonstruktionen og så var der nogle pladser på fundamentet, hvor der helt manglede søjler, for at bygningen kunne blive færdigbygget og taget kunne dække hele fundamentet.
Et ord fra Gud
Og jeg fornemmede Gud sagde til mig: Dette er Københavns Frimenighed! Det er et tempel, bygget på min grundvold, med Jesus som hovedhjørnestenen. Det er et tempel til min ære, hvor min Ånd har taget bolig. Og så gik han videre og sagde: Dette tempel har et stort fundament. Det er designet til at kunne rumme mange mennesker og til at kunne have mange under sit tag, som trænger til skygge og forfriskning.
Men byggeriet er ikke færdigt. Alle søjler er ikke rejst! Nogle søjler er rejst og kan bære en del af taget. Nogle søjler er på vej til at blive rejst og kan snart bære en del af taget og nogle søjler er brudte og trænger til reparation og genopbygning. Nogle søjler er der gjort plads til, men byggeriet af søjlerne er ikke begyndt. Dem vil jeg rejse.
Peter! Sig til menigheden: Jeg vil, at VI skal bygge mit tempel færdigt, så min Ånd kan tage bolig og fylde hele templets areal. Jeg vil at dette tempel skal være et tempel, hvor mange mennesker kan søge tilflugt og hvile.
Hvor er du henne i billedet?
Jeg ved ikke hvad du tænker, når du hører dette og om du oplever at Gud har hvisket dig i øret, mens jeg har talt. Jeg selv blev noget overvældet og begyndte at overveje hvad det betød i mit eget liv og hvordan jeg kunne være en del af Guds plan med vores menighed. Så begyndte jeg at kigge lidt nærmere på hvad det er Paulus siger til disse omvendte hedninger, der nu har fået del i løfterne fra Gud, del i Guds frelsesplan, del i Guds Ånds nærvær.
Der er nogle ord, som springer frem i teksten og som er et vigtigt udgangspunkt for at kunne være med i byggeriet af templet.
Vi er en del af en stor og fascinerende frelseshistorie, der har taget sit udgangspunkt i Guds hjerte og som ender foran Guds trone en dag igen. En del af den historie og plan har været at bringe alle mennesker fra alle nationer ind på Guds vej – ind i Guds rige – ind i et livsbekræftigende fællesskab mellem skaber og skaberværk. Den historie har vi mulighed for at træde ind i og blive en af, når vi lader Jesus være vores herre og frelser.
Vi er ikke længere fremmede og udlændinge. Vi er de helliges medborgere, med alle de rettigheder og pligter, som det giver os. Vi kan sove roligt om natten. Der er ingen, som kan tage vores statsborgerskab fra os eller fjerne os fra Guds nærhed.
Vi er blevet en del af Guds husstand og vi arbejder med på Guds hus. Vores opgave er at gøre, hvad Gud beder os om i stort og småt og så ellers nyde det skønne privilegium det er, at være en del af Guds familie og vandre sammen med Gud og “familien” hver dag.
I dag kan vi glæde os over, at Gud har vist sig, åbenbaret sig og stadig åbenbarer igennem sine profeter og sine udsendinge, sine apostle – om det så har været engle eller villige tjenere som Paulus. Gud har fortalt og delt ud af sine planer, sine løfter og sit hjerte, så vi kan orientere os og vide hvilken Gud vi følger. Vi kan læse om det hele i den samling af vidnesbyrd og skrifter, som er samlet i Bibelen og som vi alle har mulighed for selv at fordybe os i. Det som står her beskriver grundvolden – Jesus Kristus!
Vi står ikke alene i arbejdet med at bygge templet. Det er Gud, der går foran os og bruger os, former os, så vi kan udfylde den rolle og den plads i hans tempel, som han har skabt os til. Han har lagt Jesus som hovedhjørnestenen. Den sten som alt i hele templet tager form efter.
I gamle dage havde man ikke 3D tegninger og alle disse moderne tegninger, som vi kender i dag. Der lagde man en hovedhjørnesten, som hele byggeriet tog form efter. Paulus fortæller os her, at hele vores liv skal tage form efter ham. Det er ham vi lever på. Han er vores fundament. Han er den der holder hele bygningen sammen – han gør os til en enhed.
Det at vandre i lydighed mod ham og hans bud er vejen til liv. Han er også den der virker i os og taler til os, modner os, former os. Han virker en åndelig og personlig vækst i os, så vi kan bære mere end vores egen vægt. Og han har inviteret helt ind i centrum – ind i det allerhelligste, hvor han selv bor.
Det er Guds ånds nærvær, som gør templet helligt, som helliger templet. Det er samtidig en udfordring til os om at leve helligt, at leve et liv, som er godt i Guds øjne. Med Jesus som hovedhjørnestenen vokser vi sammen og bliver et helligt tempel.
Ordet for tempel i denne tekst er et helt bestemt ord, som beskriver pladsen foran det allerhelligste ”naon”. Det er ikke i hedningernes område, eller området for de hellige kvinder eller området for de hellige mænd eller i området for præsterne, men i området hvor kun ypperstepræsten gik ind 1 gang om året – naon! Stedet, hvor Pagtens ark stod og hvor Gud havde taget bolig. Der kan vi nu slå os ned. Der kan vi bo sammen med Gud. Der er Guds ånd!
Og så slutter Paulus af med at sige; at vi sammen bliver bygget op til en bolig for Gud i ånden, et tempel for Ånden. Et tempel er ikke et tempel, hvis der kun er 1 søjle. Det er et fælles bygningsværk, hvor vi alle SAMMEN er med! Hver især har vi vores plads i templet. Hver især bærer vi en del af bygningen. Hver især udgør vi en del af helheden, at enheden, af det samme tempel.
Og så tilbage til billedet fra Gud…
Kunne det tænkes, at Gud er begyndt at kalde på os! At Gud er begyndt at røre ved noget dybt i vores hjerter, som får os til at gå sammen og begynde arbejdet med at bygge Guds tempel færdigt. At Gud i denne proces kalder os til at leve helligt, leve sammen, bede for hinandens helbredelse, hjælpe hinanden til større modenhed i troen… så vi med tiden kan være et tempel for Helligånden, hvor mange mennesker kan søge hen og hvile sig, forfriske sig, møde Gud, søge skygge, blive forvandlet. Kunne det tænkes, at det var begyndelsen til en ny bevægelse ud fra menigheden, ud fra templet til velsignelse for andre?
Spørgsmålet, som du måske har haft i baghovedet hele tiden er: Gud, hvilken af søjlerne er jeg og hvad ønsker du af mig?
Uanset svaret, så er det en opgave vi er SAMMEN om – Guds ånd og menigheden. Som Guds ånd siger i Johannes Åbenbaring: ”Den, der sejrer, vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel, og han skal aldrig mere fjernes, og på ham vil jeg skrive min Guds navn og navnet på min Guds by, det ny Jerusalem, der kommer ned fra himlen fra min Gud, og mit nye navn.” (Åb 3,12)
- Peter Dyhr
The Gospel Fellowship er en GOSPELKIRKE med masser af sang og musik til vore gudstjenester. ALLE er velkomne til at være med!
