Af: Margrethe Thomsen

Margrethe Thomsen — Sun, 11 Jul 2010 08:07:26 +0000

Kære Christian
Pyh ha, hvor er det svært at være menneske…
Vi er fire søskende, der voksede op på derhjemme på slægtsgården, hvor far og søn i 6 generationer siden 1790erne har afløst hinanden som ejere. Da det blev min brors tur i midten af 1970erne, ville han ikke følge mønstret og valgte i stedet et flot liv ude i hele verden, indtil han blev meldt savnet i Alaska for få år siden.
Min ældste søster kunne ikke dengang bære, at gården skulle ud af familiens hænder, så hun fandt en landmand, som hun giftede sig med, overtog gården og vore forældre flyttede ind i aftægten.
Nu er vore forældre døde og borte og vi to yngste søstre kom som to fortabte sønner (døtre) hjem for at arve vore forældre.
Helt som i lignelsen fandt vi vores storesøster og hendes mand i et humør, der ikke lod dem gå med ind og deltage i et godt måltid med os. De lader forstå, at de har ofret sig et liv igennem for gården og for vore forældre og mere end antyder, at min søster og jeg er ikke særlig velkomne i bodelingen.
Lignelsen om den fortabte søn har ingen slutning og Jesus fortolker den heller ikke. Den stopper brat. Min fortælling stopper også her og jeg ved ikke, hvordan den skal ende.
Men jeg tænker: hvem er egentlig den fortabte søn: ham, der kommer hjem eller ham, der blev hjemme? Jeg tror, det var biskoppen over Lolland Stift, der engang reflekterede over, hvem der er den glade kristne: det barn, der glad drager ud i verden og lever et jævnt og muntert liv på jord til menneskets ære eller, det barn, der opofrer sig? Ud over det ene store offer, gør vi kristne det da ikke meget i ofringer eller opofrelse, gør vi? Men måske er det en før-kristen tankegang, at man skal ofre sig for jorden?
Jeg vil i hvert fald hellere danse på den og så må arven jo fare. Hvem er mon de fortabte?

Af: Kamilla

Kamilla — Mon, 09 Nov 2009 18:27:39 +0000

Tak, Christian. Det var meget rammende.

Af: Christian

Christian — Mon, 09 Nov 2009 09:29:52 +0000

Jeg kan faktisk rigtigt godt li’ at blogge og på den måde dele mine overvejelser og opdagelser. Og det er kun rart at høre når det også giver mening for andre! Tak for din kommentar, Iver!

Af: Iver

Iver — Thu, 05 Nov 2009 08:43:32 +0000

GENIAL UDLÆGNING, Christian.

Kommentarer til: Den fortabte, og den forhærdede søn – en refleksion

Af: Margrethe Thomsen

Af: Kamilla

Af: Christian

Af: Iver