Nadver-liturgiIntroduktion til cellegrupper
En cellegruppe er fællesskab med Gud bygget op omkring fire værdier:
- At kende, og blive kendt
- At elske, og blive elsket
- At tjene, og blive tjent
- At vejlede, og blive vejledt
I den seneste tid er menighedens cellegrupper vokset, og hvis du har lyst til at være med, kan du kontakte Christian Laugesen på tlf. 30951964 – så vil han hjælpe dig videre i en gruppe ;o)
“God is not danish!”
Her til morgen tog jeg for alvor afsked med hvad der var blevet en rigtig god ven, og vi kommer nok ikke til at se hinanden igen, udover via Skype-samtaler og Facebooks statusopdateringer.
Det er lidt mærkeligt for det er egentlig kun et år siden jeg for første gang traf Hannah til en gudstjeneste i Krudttønden, men det føltes som om vi har kendt hinanden længere end det. Hun var blevet inviteret med i Krudttønden en dag jeg prædikede, men desværre forstod hun ingenting af hvad jeg sagde. Set i bakspejlet var jeg lidt ked af det. Jeg følte jo virkelig jeg havde noget godt på hjertet, men ak det er nu engang meget normalt når man kommer hele den lange vej fra Australien, og slet ikke forstår en lyd af den danske prædiken… Men nuvel, måske var det netop derfor vi kom i snak og lærte hinanden så godt at kende, men lad det nu ligge.
Hvad fylder i livet?
I cellegruppen i onsdags delte Filip nogle rigtigt spændende overvejelser han havde gjort sig omkring mening med livet, og hvordan man prioriterer det vigtigste i livet. Under vores længere samtale fik jeg lov til at dele et billede på hvordan man prioriterer dét vigtigste. Jeg tegnede kort fortalt hvad denne video på YouTube forklarer:
Invitation til krea-celle
- Går du og savner kreativitet i din hverdag?
- Har du lyst til at male og tegne?
- At udvikle dine skabende evner og prøve forskellige udtryk af?
Så kom og vær med i vores nye krea-celle!! Vi mødes hver anden onsdag (i ulige uger) og vil bl.a. male til musik m.m., vi får besøg af dygtige undervisere, vi tager på museum sammen (mange har åbent onsdag aften) og vi beder for hinanden. Selvfølgelig bliver der også tid til kaffe og hygge, og til at snakke om det vi maler … Og til alle mulige vilde ideer, som du måtte have. Det kræver ingen forudsætning at deltage, bare lyst.
Vi mødes første gang d. 7. oktober kl. 19:30 hos Vibeke på Frederiksberg.
Skriv for mere info eller for at tilmelde dig: v_arildsen@hotmail.com
Vel mødt!
Åndelig vejleder klynge
Jeg vil her beskrive, hvad Åndelig Vejledning er. Det engelske ”Spiritual Formation” er næsten mere præcist og beskrivende, da dette også direkte beskriver den del af Åndelig Vejledning, som er, at vi formes som mennesker mere og mere i Gudsbilledligheden. Men det er svært at oversætte direkte. Derfor ”Åndelig Vejledning.”
Der er grundlæggende 3 ting man lytter til Gud efter i konceptet.
- Møder med Gud,
- Gaver fra Gud og
- Hans retningsvisning til os, både m.h.t. job, kald og stand, men også vejvisning i vores personlige proces og rejse. (Dette kan jo nogle gange lappe over).
En fjerde og utrolig vigtig ting i Åndelig Vejlednings DNA er måden, det forgår på; den ånd, der råder; nemlig at alt skal foregå i en opmuntrende ånd. Aldrig dom eller kritik, det bruger vi simpelthen ikke. Den slags kan af og til være nødvendigt, men vi overlader dette aspekt til hver vore egne personlige samvittigheder og har tiltro til at hver af os er modne og vise, når det drejer sig om selvransagelse.
Mobil + Cykel = VELKOMMEN!
Som udlænding i Danmark vil man naturligvis undre sig over et par ting, fordi vores kultur er helt sin egen – på godt og ondt. Blandt de ting man kan undre sig over er blandt andet; hvorfor vi cykler så meget i København, og hvorfor ens mobiltelefon lige pludselig ikke virker længere?
Enhver københavner vil vide at en cykel er et “must” hvis man skal hurtigt og let omkring i byens gader. Dette ved man ikke nødvendigvis som udlænding, og derfor vil en gave i form af en cykel – også selvom det er en gammel havelåge – være en rigtig god hjælp!
Noget andet der holder sine nye danske relationer ved lige – lige så godt som cyklen – er mobil-telefonen, men på grund af nogle tekniske indstillinger kan det vise sig umuligt at bruge sin egen udenlandsk telefon i Danmark! Derfor vil blot en gammel slidt mobil-telefon kunne redde ankomsten!
Ved at forære disse to livsvigtige redskaber væk kan vi på en konkret måde hjælpe nye udlændige i Danmark, og derved byde dem rigtigt hjerteligt velkommen! Så har du en gammel mobil liggende, eller overvejer at anskaffe dig en ny mobil, så giv den gamle til mig! Så vil jeg distribuerer den videre, så den igen bliver til gavn og glæde ;o)
Hvis du ønsker at donere en cykel, så stik mig nøglen og fortæl mig hvor cyklen står, så vil jeg nemlig sørge for at den bliver hentet, strammet op og igen kan slide de københavnske veje.
På forhånd tak!
Christian Laugesen
/ 30951964
Tilbageblik på ungleder retræte
I den forgangne weekend var ni af de unge ledere på weekendretræte i sommerhuset, Beraka.
Vi tilbragte sammen ét døgn i stilhed, og derefter én døgn sammen med hygge, bål, lovsang, bøn og fællesskab! Det var en rigtig god oplevelse, og særligt var det spændende at høre hvad vi hver især havde fået ud af det.
For nogen var stilheden skræmmende, men alligevel noget der smagte af mere. For andre rørte Gud dybt ved deres hjerte, og for helt tredje var hvilen bare det der rykkede allermest!
Ordet retræte forbinder man med tilbagetrækning, særligt fra krig, og det er lidt det samme med en kristen retræte. Vi befinder os i en tjeneste for mennesker, og kan leve i en travl hverdag der nogengange kan føles som en krig, og dér har vi behov for at trække os tilbage. Men når vi så trækker os tilbage, så er det ikke for at blive væk eller distancere os fra os selv og vores udfordringer. Det er derimod for at opsøge Gud – at være stille så vi kan høre ham tale.
Billedet her er et udtryk for dette. Fiskerne kæmper med deres garn og de mange fisk, mens de står omsluttet af Herren der trækker det helt store garn for dem.
Gud kender vores behov bedre end vi kender dem selv, og han ved derfor bedst hvad vi har brug for. Derfor vil nogen opleve det befriende blot at kunne hvile sig, mens andre vil opleve Guds nærvær åbenbare sig. Det er bare noget af det helt vildt fantastiske ved Gud!
Hvis en sådan retræte eller stilhed fanger din opmærksomhed, så vil jeg godt løfte sløret for, at det er min personlige drøm, at vi fremover vil kunne indbyde til to eller tre årlige weekendretræter – eksempelvis efter dette koncept.
Guds fred
Christian Laugesen
Celle havde besøg fra Etiopien
I onsdags mødtes nogle forskellige celler til en fælles sommercelle, da mange var på Oase-lejr eller ude og rejse. Dette var den anden omgang sommercelle i år, og her havde vi besøg af Ermias, der er Antons kontakt til missionen blandt rastaerne i Etopien.
Den første sommercelle foregik hos Anton, hvor han fortalte om det at tage udgangspunkt i tilhørsforholdet og hvilen i Gud. Under den efterfølgende meget højlydte lovsang… ;o) fik Christoffer et billede, som jeg har forsøgt at illustrere her til højre.
Billedet gik på, at vi – som fællesskab – er som en sommerfugl der ligger i sin puppe, og netop er blevet klar til at tage springet og folde sig ud. Vi lod dette billede stå til overvejelse, bad sammen og tog på Paradis sammen.
Jesus er den gode hyrde, og Jesus siger at hans får kender hans røst. Derfor var det min bøn i onsdags, til den anden omgang af sommercellerne, at Gud i højere grad måtte løfte sløret for hvad dette med sommerfuglen skulle betyde…
Ermias, fra Etiopien, var som nævnt på besøg og han fortalte bl.a. om Etiopien, rastafari og hans mission i lyset af missionsbefalingen (fra Matthæusevangeliet kapitel 28). Ermias udlagde for os hvordan missionsbefalingen udtrykker:
- at Jesus er den største autoritet (jf. “Mig er givet al magt i himlen og på jorden“)
- at Jesus giver den største befaling (jf. “Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple…“)
- at Jesus giver det største løfte (jf. “Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende“)
Dette er tre fundamentale pointer i det at være en helhjertet discipel af Jesus, for Guds initiativ er udgangspunktet og befalingen er årsagen til at vi i dag kender Gud.
Derefter fortalte Ermias om ‘kontekstuel’ mission. ‘Kontekstualisering’ er som navnet antyder relateret til omgivelserne (konteksten), og kontekstuel mission bygger på hvordan Paulus og den første kirke, strategisk anvendte græske symboler og begreber i deres forkyndelse af Guds rige, overfor grækerne.
Læs f.eks. Johannesevangeliet 1 omkring brugen af ‘Ordet’ – på græsk det eksistensielle ‘Logos’ – samt Apostlenes Gerninger 17 med ‘alteret for den ukendte gud’.
I praksis betyder det for Ermias, at han bliver rasta for at fortælle rasta’er om Guds rige. Hver kultur har sit element, og rasta’ernes er mad og musik, så derfor spiser, spiller og klæder han sig som en rasta, dog uden at begå de synder som måtte være beslægtet med rasta-kulturen.
Rasta’erne er med Ermias’ ord en Unreached People Group (UPG), da mindre end 2 % af kulturen har en levende tro på Jesus Kristus, og da mindre end 5 % har en mere flydende tro. Selvom Danmark er et land med en stor traditionel tro, så kan vi finde subkulturer og fællesskaber der på samme måde høre til blandt UPG’erne. Og ligesom ingen bedre end Ermias kan være i mission overfor Etiopiens rasta’er, så kan ingen bedre end vi være i mission overfor danske subkulturer.
Denne pointe oplevede jeg i stærk relation til Christoffers billede, og de store spørgsmål vi således endte med denne gang var: Hvordan, hvor og hvornår? Igen må vi minde os om at Jesus er den gode hyrde, og fårene kender hans røst. Min bøn for den kommende tid er, at Gud vil lede os videre og væk fra puppen.
Guds fred
Christian Laugesen
PS: Der kommer mere info om missionen i Etiopien inden længe, men hvis du allerede nu ønsker at bidrage til Ermias arbejde overfor rastaerne, eller Antons begyndende arbejde i Danmark, så kan du sende penge til reg.nr. 4200 kontonr. 3174183309.
Al bøn ønskes naturligvis også velkommen i den kontekstuelle mission.
Klynge: Fællesceller i sommeren
Da flere af os i de unge celler formentlig er ude og rejse i løbet af sommeren, slår vi samtlige cellegrupper sammen i juli. Det kommer til at foregå på den måde at vi, der bliver hjemme i Danmark, mødes hver onsdag kl. 18 til aftensmad og celle.
Det betyder at datoerne og samlingsstederne kommer til at se således ud:
- Onsdag den 01. juli kl. 18 – Fuglebakkevej 87, 1 hos Anton
- Onsdag den 08. juli kl. 18 – Bogtrykkervej 2, 2t hos Christian og Annette
- Onsdag den 15. juli kl. 18 – …? (under SommerOase i Jylland)
- Onsdag den 22. juli kl. 18 – Bogtrykkervej 2, 2th hos Christian og Annette
- Onsdag den 29. juli kl. 18 – Bernstorffsvej 20 på Skt. Lukas Stiftelsen hos Maria Sandborg
- Onsdag den 5. august kl. 18 – i Fælledparken med bøn for mennesker; info hos Christian på tlf. 30951964
- Onsdag den 12. august kl. 18 – Fuglebakkevej 87, 1 hos Anton med bøn for cellerne
Du behøver ikke skrive i forvejen, men aftenerne vil bære præg af hvor mange, eller hvor få, vi er samlet. Hvis du har mulighed for at ligge hus til den 15. juli er du velkommen til at kontakte mig på tlf. 30951964.
Guds fred
Christian Laugesen
Bueskytten, bjerget og zippo’en
Selvom vi faktisk ikke var så mange på Nyvej 7 i søndags, så havde vi en rigtig god søndag, og flere af os fortsatte den til gospel i Tivoli! Du kan finde billeder derfra i vores foto-arkiv.
Jeg fortalte om hvordan det er en del af discipelskabet at træde afsides, og gå op på bjerge for at bede, for det var det Jesus gjorde. De store ting i livet sker ikke ved at vi pukler os halvt ihjel, men ved at Jesus inviterer os op på bjerget… Men hvor er vores bjerg? Hvor søger vi hen og beder? Og med hvem?
Grib en kop kaffe, og lyt med herunder, mens du alligevel surfer på nettet. Du kan også abonnére på vores podcast.
Et af mine bjerge er min mikrocelle med Christoffer, og da vi sidste bad sammen fik han et billede af en række zippo-lightere.
Det handlede om at mennesker på samme måde som en zippo-lighter kan brænde, men for at dette kan lade sig gøre skal hætten åbnes.
I fællesskabet – og konkret i vores mikrocelle eller cellegruppe – åbner vi for hætten, og Gud kommer derefter med ilden. Og vi brænder!
Underliggende i dette høre jeg opmuntringen: Opsøg Gud i fællesskabet, og vent på Ham!
Guds fred med at finde bjerget
Christian Laugesen
En stærk fælles holdbarhed
Hvis du har fulgt med på bloggen har jeg i et stykke tid forsøgt, at illustrere de profetiske billeder vi modtager i menigheden – eller rettere de af de profetiske ord jeg kommer i kontakt med – samt deres budskab, hvad end det er opmuntring, en beskrivelse af en nuværende eller kommende omstændighed eller hvad det måtte være. Du kan finde flere af disse i mit Flickr-set.
Dette billede fik Christoffer til cellegruppe for nogle uger siden, mens vi bad bordbøn hos Annette og jeg. Det underlige er, at jeg flere gange har bemærket Guds nærvær, mens Annette og jeg alene har bedt bordbøn, og det har altid været når der har stået et lækkert, varmt og vel fortjent måltid mad foran os… Jeg er stadig på opdagelse i det, men det virker næsten som om Gud udfordrer vores prioriteringer. Om ikke andet er det alt rart at have fællesskab med Gud!
Som sagt fik Christoffer dette billede. Det forestiller en aluminiums reg – en sådan som man ophænger scenelys og lignende effekter på – og der er en god pointe i, at den netop er lavet af aluminium. Aluminium er et let metal, hvorfor det anvendes meget, men desværre er det også et meget blødt metal, hvorfor konstruktioner med aluminium skal være bygget helt rigtigt… ellers krøller det simpelthen sammen!
Billedet kan overføres på kirken i den forstand, at er vi hver især vinklet ret ift. hinanden og Gud, kan vi bære meget! Helheden bliver svag hvis blot én enkelt sammenføjning ikke løfter, og på samme måde er ingen enkelt sammenføjning vigtigere. Fællesskabet omkring Gud er det centrale!
Podcast
RSS Feed
Site-map
Kalender
kbhfri.dk/mobil
Log ind
