I søndags byttede vi lidt pladser inde på Nyvej 7, i den forstand at Peter Dyhr – der ellers normalt prædiker – støvede guitaren af, og ledte os i lovsang. Det gav plads til Christoffer Thinggaard der greb fat mikrofonen og prædikede – for første gang! – over hvordan Jesus kaldte disciple, og hvordan han kalder på os i dag.
Christoffer forenklede kaldelsen til at Gud kalder, Kirken kalder og mennesker kalder, og trak på egne og Bibelens eksempler på hvordan det kan se ud i forhold til vores tanker og følelser. Det var en rigtig god oplevelse at høre Christoffer fortælle, og hvis du ikke var med i søndags, vil jeg varmt anbefale dig at lytte til podcasten herunder. Du kan også downloade hans powerpoint-slides her:Christoffer-Thinggaard140310.ppt