Arkiv for marts, 2010
GospelBrunch
Mandag den 5. april (2. Påskedag) kl. 10.30 samles The Gospel Felloship til brunch på Nyvej 7 (1851 Frederiksberg).
Vores brunch er efter sammenskudsmodellen. Alle bedes derfor tage en ret, eller noget pålæg, med til en ca. 5 personer. Kaffe, te, brød og smør sørger vi for – det koster kr. 20,-.
Hvis du kommer bedes du – senest d. 2. april – sende en mail til Anette Feldbæk (afe@kmd.dk). Det er IKKE nok at tilmelde sig på Facebook… send lige en rigtig mail også.
Hvis du har børn, er du velkommen til at tage dem med! Der er plads til at de kan lege – og der er en del børn i forvejen. Generelt er din familie, kæreste, ven, veninde velkomne. Bare I lige melder til Anette hvor mange I kommer.
Vi begynder vores samling med at spise sammen. Det sociale – fællesskabet – er en vigtig værdi i The Gospel Fellowship! Når vi har spist, skal vi naturligvis synge noget gospel sammen. Claes og jeg leder hver en sektion med sange. Peter Dyhr holder derefter et oplæg til debat – en debat som vil foregå i grupper.
Til sidst vil jeg fortælle lidt om opbygningen af teams i kirken. Vi skal til at have flere personer involveret i udførelsen af de mange opgaver som følger med det at være kirke. Men mere om det på mandag!
Jeg glæder mig til at se jer!!
Kærlig hilsen
Hans Christian
PS: Er der et par stykker som vil hjælpe med at gøre klar fra kl. 09?
Palmesøndag
Selvom vi blev frarøvet en times søvn i søndags, så hindrede det os ikke i at fejre Palmesøndag. Teenagerne og børnene startede gudstjenesten med at bære palmegrene frem, ligesom den gang hvor Jesus red ind til Jeriko på et æsels føl.
Peter Dyhr prædikede over Jesus’ rejse op til Palmesøndag, og herunder har du mulighed for at (gen)høre historien og rejse med.
[display_podcast]
Senere på dagen var der lagt op til gospelgudstjeneste med The Gospel Fellowship, inde i “Templet” på Frederiksberg, hvor også mange fra kirken var taget med.
I den kommende weekend vil vi om søndagen fejre påskegudstjeneste, og mandag den 5. april vil ‘The Gospel Fellowship’ samles til klynge inde på Nyvej 7.
Guds fred
Christian
Liturgi til jødiske påskemåltid
Hvis du ønsker at fejrer et jødisk påskemåltid, som en påmindelse om Gudsfolkets vandring, kan du følge denne light-udgave.
Påskemåltidet starter med at faderen i huset tænder en syvarmet lysestage, byder velkommen og forklarer: “I det jødiske påskemåltid mindedes man befrielsen fra Egypten; friheden fra slaveri og fangenskab. Man havde dækket en ekstra kuvert til Elias, som man ventede på. Udgangsdøren stod åben til ham under måltiden. Vi venter jo også på, at Jesus kommer igen, og han er jo evig og midt iblandt os, så vores ekstrakuvert er Hans. Lad os synge bordverset: ‘Alle gode gaver’.”
Moderen i huset forklarer derefter: “Allerførst skulle børnene lede huset igennem for gærbrøds-rester. Gud havde sagt ved opbruddet fra Egypten, at der ikke måtte være nogen rester overhovedet af gærbrød i huset ved afgang. Gæren var tegn på synd; noget ondt, der breder sig ud i det gode. Og gærbrøds-processen var for svær at rumme til flugt og den kommende nomade tilværelse. Når børnene havde fejet de sidste krummer op og smidt dem helt ud udenfor i skrald, fik de en lille gave. ”
I det jødiske påskemåltid skal det yngste barn spørge faderen om forskellige ting, men for at maden ikke skal blive kold, kan man i stedet læse de følgende besvarelser op. Barnet spørger: ”Hvorfor er denne aften anderledes end andre aftener?” Faderen svarerr: ”Fordi Gud lod det jødiske folk slippe fri fra slaveri og fangenskab i Egypten”. Barnet spørger til de forskellige retter og spørger eksempelvis: ”Hvorfor er der usyret brød på bordet?” Hvortil faderen kan svare:
“Det usyrede brød er tegn på renhed og synd-frihed. Kvinderne skulle bage usyret brød til flugten fra Egypten, så kunne alle nemlig drage afsted i stor hast ikke sinket af at bage brød, der tog lang tid at lave men medbringende det usyrede brød som var nemt til madpakken.”
“De brændte knogler på bordet er fra et et-år gammelt lam, som blev ofret på dagen for flugten. Blodet fra det blev smurt på yderdørens dørstolper, så ville dødens engel nemlig gå forbi og ikke slå den ældste søn ihjel. Det var den sidste plage mod egypterne, fordi Farao ikke ville give slip på dem deres. Hver egyptisk families ældste søn døde i hver familie.”
“Vandet med salt i, er de salte tårer, som israelitterne græd under slaveriet.”
“Salaten af bitre urter (rå rødbeder, radiser, peberrod, citron-olie-dressing) er symbol på de bitre følelser og oplevelser under slaveriet.”
“Æble- og nødde-salaten er sød med honning-citron-dressing. Den symboliserer mørtelen, som jøderne som slaver byggede egypternes byggerier med.”
“De kogte hele æg er for jøderne tegn på, at tiden ruller, men Gud bevarer det jødiske folk og elsker det uanset hvad.”
Herefter kan I nyde måltidet ;o)
Guds fred
Hilsen fra Brasilien
En VARM hilsen fra Rio i Brasilien, hvor jeg har været i de sidste 11 dage for at indspille CD sammen med min trio Tresafinado og nogle fantastiske brasilianske musikere. Det er helt enormt inspirerende, og vi er nu ved at være færdige med indspilningen af 16 numre. Jeg glæder mig rigtig meget til at spille resultatet for jer, når CDen er klar. Vi er meget begejstrede for optagelserne.
Her er MEGET varmt – i går aftes kl. 20 viste termometeret ude på gaden 32 grader! Vi bor hos en af de brasilianske musikere og hans familie, og fra mit rum kan jeg kigge lige ud af vinduet og op på Corcovado, den store statue af Kristus på toppen af et bjerg. Det er virkelig dejligt, og det minder mig hele tiden om, at vi er i hans hænder overalt, hvor vi færdes.
Det har været rart at kunne følge lidt med i, hvad der sker derhjemme via mail og hjemmeside – tak for de hilsner, jeg har fået fra forskellige. I morgen onsdag skal jeg rejse hjem over London, en rejse på godt et døgns tid. Jeg glæder mig til at se jer alle igen.
De kærligste hilsener fra Torsten
Påskegudstjeneste
Til påskegudstjenesten den 4. april tager vi på rejse fra Skærtorsdag over Langfredag og frem til Påskedag.
Det bliver en sanse-gudstjeneste for hele familien, med duft, lyd, smag, billeder, kort stilletid, ord, liturgi (i barnehøjde), elementer fra naturen, elektronisk musik, salmesang, gospelsang og følelser.
Kom altså til en uforglemmelig Påskedag kl. 10:30 på Nyvej 7 hvor vi fejrer Jesus, takke for hans fællesskab med os, hans død for os og allermest; hans opstandelse og liv.
Invitér gerne en ven, nabo eller kollega med i kirke f.eks. via denne Facebook-begivenhed.
Gudstjenesten er arrangeret af Sidsel, Malene, Christoffer, Hans Christian, Torsten og Helene.
At blive kaldt
I søndags byttede vi lidt pladser inde på Nyvej 7, i den forstand at Peter Dyhr – der ellers normalt prædiker – støvede guitaren af, og ledte os i lovsang. Det gav plads til Christoffer Thinggaard der greb fat mikrofonen og prædikede – for første gang! – over hvordan Jesus kaldte disciple, og hvordan han kalder på os i dag.
Christoffer forenklede kaldelsen til at Gud kalder, Kirken kalder og mennesker kalder, og trak på egne og Bibelens eksempler på hvordan det kan se ud i forhold til vores tanker og følelser. Det var en rigtig god oplevelse at høre Christoffer fortælle, og hvis du ikke var med i søndags, vil jeg varmt anbefale dig at lytte til podcasten herunder. Du kan også downloade hans powerpoint-slides her:Christoffer-Thinggaard140310.ppt
[display_podcast]
Guds fred
Christian Laugesen
Gækkebrev til Peter
Det er snart ved at være en gammel tradition…
Her i påsken kan alle børn i menigheden nemlig sende et gækkebrev til Peter Dyhr på Vildandevej 11 i Karlslunde. Og kan han ikke gætte hvem der har sendt gækkebrevet, udløser det et påskeæg!
Skynd dig derfor at lave et flot gækkebrev og sende det afsted, så Peter har det inden påskesøndag – den 4. april – hvor påskeæggene vil blive delt ud ;o)

Find vej

