Gudsbilleder i Gospel+

I onsdags var Gudsbilleder temaet til “Gospel+”. Det sætter en masse tanker igang, når vi begynder at fortælle, hvordan vi tænker om Gud og hvordan vi tror på Gud. Det billede vi har af Gud, er med til at bestemme hvilken relation vi kan få med Gud. Oplægget kan du læse længere nede, hvis du selv går og tænker tanker!

Gospel+ er en del af Gospelklyngens liv, som mødes den første søndag hver måned og den 3. onsdag hver måned. Gospelklyngen er fællesskabet, som står bag den nye kirke “The Gospel Fellowship” under ledelse af Claes Wegener, Peter Dyhr og Hans Christian Jochimsen.

Gudsbilleder
Peter Dyhr fortæller: Det syn vi har på Gud præger hele vores liv. Det præger alles liv uanset om vi har taget stilling til Gud, om vi ønsker at blive kristne eller ej.

Vi er alle opdraget med et billede af Gud, med en forestilling om, hvem Gud er. Hen ad vejen kan det være, at det ændrer sig en smule, men for de fleste sker der ikke de store forandringer på det område i deres liv.

Selv når vi bliver kristne, så følger billederne og forestillingerne alt for ofte med og det gør det svært for Gud at trænge igennem med sin kærlighed, med ny indsigt, med et troværdigt billede af, hvem han i virkeligheden er.

Vi kan leve vores kristenliv uden nogen sinde at få et levende og tillidsfuldt fællesskab med Gud, fordi vi ikke får renset ud i de gamle eller forkerte billeder, vi har dannet os.

Det er ikke unormalt. Det er sørgeligt, men ikke unormalt.
Jesu disciple gjorde lige præcist det samme. De reagerede på uvante situationer udfra det billede de havde af Gud.

Peters fiskefangst (Luk. 5, 1-11)
”Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at høre Guds ord, fik han øje på to både, der lå ved søen. Fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle garnene. Så gik han op i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og underviste skarerne fra båden.

Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: »Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!« Men Simon svarede: »Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud.« Det gjorde de, og de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges. De gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme dem til hjælp, og de kom og fyldte begge både, så de var lige ved at synke. Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: »Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand.« For han og alle de, som var med ham, var grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået — ligeså Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner, som fiskede sammen med Simon. Men Jesus sagde til Simon: »Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker.« Og de lagde bådene til land og forlod alt og fulgte ham.”

(8) Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: “Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand.”

Peter genkender det guddommelige i Jesus. Han kan pludselig se, at Jesus er Messias, den salvede. Og rent instinktivt trækker han sig tilbage i frygt for at komme galt af sted, komme for tæt på den hellige Gud.

Hvad var hans billede af Gud? Det var ikke så meget anderledes end alle de andre jøder på den tid.

Billedet af Gud, Jahve, på Jesu tid
Gud er den allerhøjeste, den almægtige, den hellige, den urørlige. Skaber af universet, himlen og jorden. Han er totalt hellig og unærmelig. Enhver blot begrænset kontakt med Gud er risikabel for mennesket.

Åbenbaringen på Sinaj (2. Mos. 19, 16; 20, 18-19)
Den store forsoningsdag “Yom Kippur” (3. Mos. 16), hvor ypperstepræsten gennem ofre skaffer soning og renselse for hele Israels synd.

I Misjna-traktatet, en juridisk lovsamling, de mundtligt overleverede traditioner, er der en udførlig beretning om de praktiske forholdsregler man skulle tage under udførelsen af religiøse ritualer.

For ypperstepræsten var der eksempelvis denne regel: “På den dag, Yom Kippur, skal du fæstne et reb og en klokke til hans ankel, så hvis han gør en fejl eller dør, så kan du trække hans legeme ud.”

Omgangen med Gud var ligesom vi i dag beskriver omgangen med stærkt radioaktivt materiale.

I 3. Mos. 16 kan vi læse flere eksempler på regler, som var med til at skabe et bestemt billede af Gud.

(2) “Sig til din bror Aron, at han ikke når som helst må gå ind bag forhænget i helligdommen hen foran sonedækket oven på arken, for så skal han dø…”

Inden da var to af Arons sønner, Nadab og Abihu, lige døde, fordi de brød reglerne for renhed og urenhed (3. Mos. 10, 1-5).

Mange år senere sker der noget lignende (2. Sam. 6, 1-10). David er ved at føre arken til Jerusalem. På vejen derhen snubler okserne og en af hjælperne, Uzza, griber ud efter arken, så den ikke ville vælte. “Da flammede Herrens vrede op mod Uzza, og Gud slog ham ihjel på grund af hans forseelse, og han døde dér ved Guds ark.

Alle disse beretninger har været kendt af enhver i Israel og det har præget deres billede af Gud.

Hvordan var det med til at præge disciplene?

Jesu disciple var opvokset i denne kultur, med de værdier, med det samme gudsbillede som alle andre.

De udtalte aldrig Guds navn. De fulgte de samme strenge regler for renhed og var påpasselige med at følge kravene i Moseloven.

De tog det for givet, som de fleste religioner gjorde det på den tid, at tilbedelse indebar offer: Nogen måtte dø.

Da Gud havde forbudt menneskeofring, var der på tempelpladsen en larm fra alle mulige slags rene dyr, som skulle ofres til soning af synd.

På Yom Kippur regner man med, at der var over 250.000 dyr, som blev ofret på én dag. Der har været en larm og en tyk røg over hele tempelpladsen. I hele Jerusalem kunne man høre larmen fra skrigende dyr, som blev slagtet. Lugten fra de mange tusind døde dyr hang i luften. Røgen fra de mange brændofferaltre lå tykt ud over hele tempelområdet og bredte sig ud over Jerusalem.

Hele Israels befolkning var forbi tempelpladsen den dag og blev mindet om, hvor stor forskel der var på dem og Gud. Kløften var enorm.

Nye tider med Jesus
Midt i alt dette kommer Jesus ind i billedet og siger: Guds rige er kommet nær!

• Han ændrer ved sine handlinger og ord alle de billeder og forestillinger, som mennesker havde om Gud.
• Han korrigerer hele billedet af Guds ide med mennesket og den relation mennesket fra begyndelsen var skabt til at have med Gud.
• Han bringer hele Guds store plan tilbage på sporet – at sammenføje det himmelske og det jordiske i Jesus (frelsesplanen) – en ny forståelse af hele ideen med at Gud opretter et ubrydeligt fællesskab med mennesker – han laver en pagt!

Når man skifter fra Det gamle Testamente til Det nye Testamente, så er den store forskel at Gud var kommet nær. Det umiddelbare fællesskab, den umiddelbare intimitet med Gud var blevet genoprettet.

De kristne kaldte Gud for Abba fader, der var meget uformelt og et meget intimt ord, lidt i retning af “farmand”. Før havde de overhovedet ikke turde nævne hans navn.

FADER VOR – kære farmand!!
Denne bøn lærte Jesus sine disciple og er den mest kendte bøn i verden!! Den var i disciplenes øjne den vildeste bøn og hver gang de bad den måtte de knibe sig i armen over hvor vildt det var at Gud var deres farmand!!!

Det skabte de vildeste nye billeder og associationer i disciplenes hoveder når de bad. Jo, Jesus bragte Gud nærmere og han lærte os at have fællesskab med en gud, som elsker os.

Kapitlet for forsvundne sager (Luk. 15)
Gud elsker os brændende og ønsker at have fællesskab med os. Det kommer tydeligt frem i de forskellige fortællinger fra Lukas Evangeliet kapitel 15, hvor Jesus fortæller historier om Guds kærlighed.

Hvordan præger dit gudsbillede og dine erfaringer dig?
Når Gud ikke besvarer din bøn, er det så det samme som, at han ikke elsker dig, at han har trukket følehornene til sig og ønsker at komme på afstand af dig!?!

Når vi ikke får svar på vores bønner, reagerer vi så ved at trække os væk fra ham, fordi han er en ond og dum gud?

Når mennesker dør, om vi kender dem eller ej, om det er i et biluheld eller i krig, er det så det samme som at Gud ikke elsker os og holder af os?

Hvis ting ikke sker, som vi ønsker de skal ske, er det så det samme som at Gud er ligeglad, uopdragen, fjern, ukærlig?

Når vi bliver bønhørt er det så det samme som at nu elsker Gud os, nu er Gud nær?

Er gud tæt på eller langt væk, alt efter hvordan vores bønner falder ud?

Jeg ved ikke hvordan alle ting fungerer. Men jeg ved, hvordan mit billede af Gud er, og det præger mig på en sådan måde, at jeg ikke trækker følehornene til mig, så snart ting bliver utydelige, uforståelige, besværlige, meningsløse.

Dit syn på Gud
Den måde vi ser på hinanden på, er med til at bestemme, hvad vi bruger hinanden til, hvad vi taler med hinanden om, hvad vi gør sammen.

Hvis du ser Gud som den fjendtlige og hårde Gud, så er der mange ting, du ikke ønsker at dele med ham. Du prøver så vidt muligt at gå en stor bue udenom alt, der har med ham at gøre.

Eksempel:
Hvis du ser Gud som den kærlige og opmærksomme, medfølende og interesserede Gud, så vil det præge jeres fællesskab på en helt anden måde.

Du har lyst til at dele alt. Du har lyst til at være meget sammen med Gud. Du tør dele dine inderste tanker og følelser. Du føler dig accepteret og elsket. Du tør mere og har lyst til mere sammen med ham.

Eksempel:
Det er helt centralt hvilket billede vi har af Gud. Det ene er med til at fjerne os fra Gud, det andet er med til at bringe os nærmere Gud.

Gud sætter normen for hvad far betyder
Vi kan have mange forskellige billeder i hjertet, når vi hører ordet ”far”. Positive og negative. De er vokset ud af vores menneskelige erfaringer med vores far og med faderfigurer og autoritetsfigurer i vores liv. De klinger med, når vi hører om, at Gud er far.

Men dybest set er det Gud, der sætter normen for, hvad ”far” betyder. Og menneskelige fædre er kun mere eller mindre gode spejlbilleder af den egentlige far, Gud, som giver dette ord sin egentlige og fulde mening. Når Jesus taler om Gud som far, så kan vi tænke på, at han er den som

• er den største og stærkeste og kærligste magt, der findes – og som elsker os som sine børn og viser os sin kærlighed i ord og handling
• altid er til at stole på og altid siger sandheden
• altid har tid til at være sammen med os og lytte til os
• beskytter os i fare og tager os i forsvar, når vi bliver angrebet
• sætter sunde og gode grænser for os
• aldrig fordømmer os eller støder os væk – og som altid venter på os, hvis vi har vendt ham ryggen eller er vrede på ham
• altid kan rumme os, uanset hvad vi tænker eller gør – men aldrig er ligeglad og overlader os til os selv, når vi vælger det forkerte
• tilgiver os og rejser os op igen, når vi har dummet os og har været ulydige mod ham
• trøster os, når vi har slået os og det gør ondt
• vejleder os og oplærer os og hjælper os
• ser på os som uendelig værdifulde og med fantastiske livsmuligheder
• bekræfter os og udfordrer os og kalder vores sande jeg frem og hjælper os til at virkeliggøre vores drømme og vores potentiale
• har skabt os og sat os i verden, for at vi skal udfylde vores plads og elske og tjene Gud og hans verden og alle hans børn sammen med ham.

Bibelvers
(Fil. 4, 4-6) “Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.”

(Johs. 3, 16-17) “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.”

(Johs. 15, 9) “Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed.”

(Rom. 8, 35-39) “Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed?”

Hele Bibelen er en lang beretning om hvordan Gud brændende ønsker at få sin familie tilbage og hvordan kan det lykkes.

Nogen gange tror jeg, at vi ganske enkelt skal læne os tilbage og tage imod Guds kærlighed til os, at vi ganske enkelt skal lade Gud elske os og fylde os op med hans kærlighed til os.

Guds fred
Peter Dyhr